Lej eller køb en produktionsklar minkfarm
Drømmer du om at komme i gang med minkavl - eller tage næste skridt? Her finder du farme med gældende miljøgodkendelse, som er klar til leje eller køb. Danske Mink formidler kontakten og hjælper dig trygt i gang.
MINKFARME KLAR TIL BRUG
Find tilbage til minkbranchen med en produktionsklar farm
Drømmer du om at komme i gang igen med minkavl? Hos Danske Mink formidler vi kontakt til en række farme, der er klar til brug – med gyldig miljøgodkendelse og mulighed for både køb og leje.
Uanset om du ønsker at starte op i lille skala eller har ambitioner om en større produktion, hjælper vi dig gerne med at finde den rette løsning.
Produktionsklare farme til salg eller leje
Vi har adgang til en række danske minkfarme, som allerede har de nødvendige godkendelser og faciliteter til at kunne gå i gang med avl og drift.
Hvis du er interesseret i en af farmene, skal du blot udfylde kontaktformularen nederst på siden. Herefter sørger vi for at etablere kontakt mellem dig og den pågældende ejer.
Ved leje anvendes Danske Minks kontraktskabeloner, som sikrer en professionel og gennemtænkt aftale for begge parter.
Du er naturligvis også meget velkommen til at aftale et besøg og besigtige farmene, inden du beslutter dig.

AKTUELLE MINKFARME
Alle nedenstående farme har en gyldig miljøgodkendelse og er klar til at blive taget i brug til produktion. Nogle er velegnede til mindre opstarter, mens andre har kapacitet til større drift. Vi kender ejerne og har dialog om vilkår, muligheder og fremtidsplaner - så uanset om du ønsker at købe eller leje, kan vi hjælpe dig videre med det samme.
VÆLG DIN FARM

Minkfarm i Bindslev (9881)
Miljøgodkendelse til 6.000 avlstæver og 11.676 burrum

Minkfarm i Jelling (7300)
Miljøgodkendelse til 650 avlstæver og 2.172 burrum

Minkfarm i Harboøre (7673)
Miljøgodkendelse til 1.500 avlstæver og 4.600 burrum

Minkfarm i Bevtoft (6541)
Miljøgodkendelse til 4.800 avlstæver og 11.808 burrum
KLAR TIL OPSTART?
Hvis det kribler i hænderne for at komme i gang, står Danske Mink klar til at hjælpe dig godt fra start. Ud over at formidle kontakt til farme, kan vi også hjælpe dig med avlsdyr, foderkontrakt og rådgivning om genstart, miljøregler og drift. Vi er her for vores medlemmer - og vi tror på, at det næste kapitel i dansk minkavl skrives af dem, der tør tage første skridt.