DANSKE MINK BLIV MEDLEM
Danske Mink arbejder for at genskabe den danske minkbranche. Før nedlukningen var flere end 4.000 ansatte i branchen med til at skabe for 5 mia. kroner eksport årligt. Bliv medlem og vær med til at genopbygge branchen.
ET STÆRKT FÆLLESSKAB
Dig der tidligere har arbejdet i minkbranchen – eller som drømmer om at komme i gang, kan direkte eller indirekte få gavn af det arbejde, som Danske Mink udfører. Men vi har brug for dig som medlem, da dit medlemskab bidrager økonomisk til at vi kan gøre mest muligt for den danske minkbranche.Jo flere vi er, desto bedre kan vi søge indflydelse og genskabe den infrastruktur der skal til for at vi igen kan blive verdens bedste.
Læs mere om vores arbejde og hvilke fordele du opnår som medlem på denne side, og det vil glæde os rigtig meget at byde dig velkommen.
Med venlig hilsen
Louise Simonsen
Formand, Foreningen Danske Mink.
Fordele som medlem
Uanset om du er i gang - eller overvejer at komme i gang, arbejder vi for dig! Et medlemskab er først og fremmest dit bidrag til vores overordnede arbejde – men du får også mange konkrete fordele ved at være med:
Danske avlsdyr
Danske Mink arbejder på at etablere en avlsbank for Danske kvalitetsmink. Som medlem er du blandt dem der får førsteret til at købe disse dyr på fordelagtige vilkår.
Rådgivning
Vi sidder klar til at svare på vores medlemmers spørgsmål om- og interesse i at komme i gang med at drive minkavl. Vi har fingeren på pulsen, både i forhold til myndigheder og vores store internationale netværk.
Importhjælp
Grundet vores tætte relation til erfarne avlere og samarbejdspartnere, kan vi være behjælpelige med at få dine dyr transporteret hjem til Danmark på lovlig og forsvarlig vis.
Kvalitetssikring
Alle aktive medlemmer i Danske Mink skal leve op til myndighedernes og foreningens kvalitetskrav for professionel minkavl. Dette kodeks sikrer branchens vej tilbage som verdens førende.
Politisk indflydelse
I Danske Mink lytter vi til vores medlemmer og bringer bekymringer, spørgsmål og forslag videre til de relevante myndigheder. Vi er løbende i forhandlinger med myndighederne om optimering af vilkår for minkavl.
Events & Rejser
Som medlem i Danske Mink vil du løbende blive inviteret til relevante branche events i både ind- og udland. Dette er en fantastisk måde at møde dine kollegaer og udveksle erfaringer.
MEDLEMS KONTINGENT
MEDLEM
Som medlem i Danske Mink, betaler du årligt et grund kontingent på 3.000 kr. Kontingentet forfalder i januar måned. Du modtager en faktura til betaling.
Medlemmer der også er aktive avlere betaler dertil et årligt gebyr på 7 kr. for hver avlstæve avleren har i januar samt de avlstæver der anskaffes i indeværende kalenderår. Sidstnævnte faktureres senest 30 dage efter meddelt transporttilladelse.
BLIV MEDLEM?
Udfyld formularen nedenfor, for at blive medlem i Danske Mink. Du betaler grundkontingentet på 3.000 kr. med det samme. Såfremt du har avlsdyr, angiver du antal og vi fremsender herefter faktura på det resterende beløb.