I 2020 blev dansk minkavl lukket med dags varsel – en beslutning, som siden blev kendt som både overilet og uden lovgrundlag. Dengang lød det, at det var en midlertidig kriseløsning. At branchen kunne rejse sig igen. At det handlede om sundhed – ikke politik.
Siden 1. januar 2023 har minkavl igen været lovligt i Danmark. En lille gruppe avlere har påtaget sig risikoen og påbegyndt genopbygningen af et erhverv under verdens skrappeste kontrolforanstaltninger.
Men nu, i 2025, risikerer vi, at EU fjerner hele grundlaget for den genopbygning.
Den 20. juni skal EU’s medlemslande stemme om en opdatering af listen over invasive arter (IAS). Midt iblandt tropiske skadedyr, eksotiske fisk og planter står nu den amerikanske mink – et domesticeret husdyr, som i mere end 100 år har været grundlaget for en specialiseret, reguleret og internationalt anerkendt europæisk landbrugsbranche.
Det er en absurditet, der er svær at forklare. Forestil dig, at EU i biodiversitetens navn besluttede at forbyde lavendelmarkerne i Provence eller kræve Iberiske grise aflivet, fordi deres livsstil ikke passer ind i et nord- eller østeuropæisk velfærdsbegreb. Eller at man fjernede vinmarker fra EU’s landbrugsstøtte, fordi alkohol ikke stemmer med sundhedspolitikken.
Det ville være utænkeligt – og alligevel er det præcis det, vi risikerer her.
En teknisk beslutning risikerer at gøre det, som danske avlere netop er begyndt at genopbygge, ulovligt igen – denne gang uden mulighed for at vende tilbage.
Et teknisk flueben med uoprettelige konsekvenser
Hvis vi, i samarbejde med danske myndigheder, regeringen og vores europæiske partnere i IFF og de øvrige nationale brancheforeninger, ikke lykkes med at få minken fjernet fra listen, står vi over for en beslutning med vidtrækkende og uoprettelige konsekvenser. En beslutning, der ikke blot påvirker minkavl i Danmark, men som kan afvikle et europæisk speciallandbrug – uden reelt modspil eller fagligt grundlag.
Hvis minken forbliver på listen, vil det betyde:
- Et de facto forbud mod minkavl i hele EU – uden særskilt vurdering af nationale forhold
- At dansk minkavl lukkes for anden gang på fem år
- En udslettelse af et speciallandbrug, der i EU skaber 45.000 arbejdspladser og eksport for milliarder
Det er ikke en beslutning om pels. Det er en beslutning om proportionalitet og national handlefrihed.
“EU er bygget på respekt for forskellighed – og på princippet om proportionalitet. Hvis man nu gennemfører et forbud mod minkavl i EU, uden nye data, uden realistisk udryddelsesplan for de vilde bestande og uden hensyn til nationale forhold, så undergraver man begge.” udtaler Louise Simonsen, formand for Danske Mink.
Når løfter bliver glemt – og historien gentager sig
I 2019 blev minken fjernet fra samme liste efter en koordineret politisk og faglig indsats. Dengang blev det eksplicit lovet, at minken ikke ville blive genoptaget, medmindre nye videnskabelige beviser fremkom.
De beviser er aldrig kommet.
Alligevel står vi nu her igen – blot med endnu større konsekvenser og endnu kortere frist. Og denne gang uden nogen garanti for, at det ender godt.
Et mindretal uden værn
EU’s stemmesystem kræver, at mindst 35% af den samlede EU-befolkning, repræsenteret gennem medlemsstaterne, stemmer imod for at stoppe listen. De lande, hvor minkavl stadig praktiseres, udgør tilsammen kun ca. 25%. Dermed kan flertallet, uden egne interesser på spil, beslutte at lukke en branche, som de ikke engang selv er en del af.
Det er en demokratisk skævhed. Og det er ude af trit med EU’s egne principper.
Samtidig har EU ingen realistisk plan for, hvordan man vil udrydde de vilde minkbestande, som angiveligt er grundlaget for listen. Hvordan vil man forhindre indvandring fra øst og syd? Hvordan vil man rydde op i naturen – og med hvilke midler?
Konsekvensen bliver, at man lukker et reguleret og kontrolleret erhverv – uden at løse det problem, man påstår at ville løse.
Et europæisk samarbejde for vores medlemmers fremtid
Danske Mink kæmper ikke alene. I tæt samarbejde med vores kollegaer i Polen, Finland, Grækenland og resten af Europa – og via vores fælles paraplyorganisation IFF – arbejder vi for at sikre, at dette ikke bliver enden på minkavl i Danmark og Europa.
Vi har indsendt baggrundsmateriale til Europarådets medlemmer og til relevante ordførere i Folketinget. Vi har møder med myndigheder og embedsværk. Og vi bruger vores europæiske netværk til at skabe fælles fodslag. Det gjorde en forskel i 2019 – og det kan det gøre igen.
Vi kæmper for et lykkeligt udfald
Der er stadig tid. Og der er stadig håb. Men det kræver, at faglighed og ansvar vinder over symbolpolitik og embedslogik.
Hos Danske Mink bruger vi alle vores kræfter frem mod den 20. juni på at sikre, at dette ikke bliver historien om endnu et unødvendigt farvel til en stolt dansk erhvervstradition. Vi tror på, at fornuften kan sejre – og vi gør alt, hvad vi kan for, at det også bliver sådan.
