EFSA’s rapport om velfærd hos mink bliver af mange læst som et klart signal om, at avl i bure ikke kan forenes med dyrevelfærd. Men rapporten rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Især når det gælder, hvilken mink der egentlig vurderes.
Anbefalingerne bygger i høj grad på observationer af vilde mink. Den domesticerede farmmink, som har levet i fangenskab i over 100 generationer, indgår stort set ikke.
EFSA baserer sig på adfærd hos vilde dyr
Et af de mest centrale problemer ved EFSA’s tilgang er, at rapportens anbefalinger i høj grad bygger på observationer af vilde amerikanske mink frem for på dokumenteret adfærd hos domesticerede avlsdyr i moderne produktionsmiljøer. Det anerkender EFSA selv:
“Information on the behavioural needs of mink kept for fur production is limited. Most data available concern the behaviour of wild mink in their natural environment.”
EFSA Supporting Publications, 2025 s. 36
Dette betyder, at mange anbefalinger i praksis er funderet i, hvordan vild mink opførte sig for over 100 år siden i Nordamerika. Det svarer til at vurdere trivsel hos moderne mennesker ud fra livsvilkår i antikkens Grækenland. Den faglige relevans for et domesticeret produktionsdyr i Europa er stærkt begrænset.
100 generationer ændrer et dyrs natur
En generation hos mink svarer omtrent til ét år. Det betyder, at europæiske farmmink har levet i fangenskab i over 100 generationer. Til sammenligning dækker 100 menneskelige generationer cirka 2.500 år. Det er ikke bare en kulturel afstand. Det er en biologisk og adfærdsmæssig transformation.
Et domesticeret dyr er ikke længere det samme som sin vilde stamfader. Gennem målrettet avl og håndtering har farmmink udviklet sig til et dyr, der udviser reduceret stressrespons, ændrede sociale mønstre og større tolerance over for mennesker. Det er præcis de kriterier, der ifølge moderne videnskab definerer domesticering.
I andre sammenhænge ville det være utænkeligt ikke at tage højde for disse ændringer. Ingen vurderer moderne malkekøers trivsel ud fra uroksens behov. Ingen agronomer anvender vilde majsplanters krav som målestok for moderne afgrøder. Ingen velfærdsforskere bruger vildsvinets adfærd som pejlemærke for tamgrise. Og i laboratorier skelner man klart mellem forsøgsdyr og deres vilde slægtninge, fordi de reagerer forskelligt og har forskellige behov.
Selv når det gælder mennesker, erkender vi udviklingen. Moderne menneskers liv og behov ligner ikke dem, vores forfædre havde i antikkens Grækenland for 2.500 år siden. Vi bruger ikke længere bronzealderens standarder til at vurdere nutidens boligforhold.
At ignorere denne udvikling i vurderingen af moderne produktionsforhold er som at kræve, at en bolig i et moderne etagebyggeri skal opfylde de samme behov som et stenalderhus i en skovlysning. Det giver ikke mening. Hverken biologisk eller samfundsmæssigt.
Vage anbefalinger og dokumenteret usikkerhed
På trods af metodiske svagheder og begrænsede datakilder fremfører EFSA alligevel en række anbefalinger. Blandt andet “significantly increased space”, adgang til “complex environments” og mulighed for “species-specific behaviour”.
Disse begreber lyder fornuftige i princippet, men rapporten mangler konkrete bud på, hvordan de skal omsættes til praksis. Hvad er “significant”? Hvor komplekst skal miljøet være? Og hvordan måler man artsbestemt adfærd hos et dyr, der har været under menneskelig kontrol i 100 år?
EFSA anerkender selv, at mange af konklusionerne hviler på et spinkelt vidensgrundlag:
“There is a high degree of uncertainty due to the lack of scientific studies under farm conditions.”
EFSA Journal 2025, s. 33
Det gør det vanskeligt at bruge rapporten som rettesnor for politiske beslutninger. Alligevel bruges den i offentligheden af mange som moralsk facitliste. Det skaber en falsk fornemmelse af objektiv klarhed, hvor der i virkeligheden er tale om vurderinger med høj usikkerhed.
God vilje, men faglig ubalance
Det er vigtigt at understrege, at vi deler EFSA’s grundlæggende ambition. At fremme dyrevelfærd og lytte til borgernes bekymringer. Men den ambition skal være båret af dybde, data og forståelse for virkeligheden på de europæiske farme.
Det er svært at opretholde denne balance, når EFSA’s anbefalinger primært hviler på gamle studier af vilde mink, samtidig med at EU i juni 2025 beslutter at klassificere samme art som invasiv og søger at fjerne den fra hele kontinentet.Når man på den ene side efterlyser bedre velfærd og på den anden side planlægger artens udryddelse, bliver det vanskeligt at tage samtalen alvorligt. Der går politik og synsning i processen. Og det fjerner fokus fra de løsninger, der allerede er sat i værk.
WelFur: dokumenteret, uafhængigt og ignoreret
Et af de stærkeste værktøjer til at vurdere og forbedre dyrevelfærd på pelsdyrfarme i Europa er WelFur-programmet. Det er udviklet af uafhængige forskere i Belgien, Finland, Frankrig og Norge. Det bygger på Welfare Quality-principperne og er godkendt af EU-Kommissionens Platform on Animal Welfare som et Self-Regulation Initiative.
Siden 2017 er over 6 millioner dyr på mere end 4.000 farme blevet vurderet efter 22 specifikke velfærdsindikatorer. Direkte i farmmiljøet. Af uafhængige assessorer.
“WelFur is the most comprehensive monitoring system for fur animal welfare in Europe.” EFSA Supporting Publications 2025, s. 109
Alligevel spiller WelFur kun en marginal rolle i EFSA’s hovedrapport. Rapporten nævner systemet, men inddrager det hverken systematisk eller kritisk. Der præsenteres ingen begrundelse for fravalget. Og det svækker rapportens samlede relevans.
Man kan være kritisk over for brancheinitierede systemer. Men man kan ikke med faglig integritet ignorere det mest omfattende og relevante datasæt på området. Særligt ikke når alternativet er gæt baseret på vilde dyrs historiske adfærd.
Det er et alvorligt brud på den faglige logik. Og det kalder på refleksion. Også hos dem, der ellers hævder at bygge deres holdninger på videnskab.
En rapport til debat, ikke en endelig dom
EFSA’s rapport er ikke en lovtekst og heller ikke et politisk forslag. Det er en faglig vurdering med tydelige begrænsninger, metodiske valg og dokumenteret usikkerhed. Det bør alle aktører anerkende. Både dem, der producerer pels, og dem, der kritiserer det.
Hvis vi vil skabe bedre dyrevelfærd i praksis, skal vi turde se på hele videnfeltet. Herunder også den domesticering, der er sket over 100 generationer. De faktiske produktionsforhold. Og det store datasæt, som allerede findes og bruges.
Den debat tager vi gerne. Men lad os tage den med åbne øjne og et klart blik for både faglighed og fornuft.
Kontaktoplysninger
Jesper Nyholm, bestyrelsesmedlem i Danske Mink | [email protected]
Hvad er EFSA egentlig?
EFSA står for European Food Safety Authority og er EU’s uafhængige organ for videnskabelig rådgivning om fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd. EFSA udarbejder ikke lovgivning, men leverer faglige vurderinger, som EU-Kommissionen og medlemslandene kan bruge i den politiske beslutningsproces.
Rapporten om velfærd hos mink er udarbejdet af et udpeget panel af eksperter og baserer sig på en kombination af eksisterende forskning, vurderet dokumentation og ekspertudsagn. EFSA understreger selv, at vurderingerne er faglige og ikke juridisk bindende – og at der i flere tilfælde er tale om lav sikkerhed i datagrundlaget. Rapporten er ét skridt i en længere politisk proces, hvor medlemslande, Parlament og Kommission skal afgøre, hvordan og om der skal laves ny lovgivning på området.
